Intervju: Camilla Jørvads slow living

Jeg elsker å snakke med kvinner som inspirerer meg. En av de mest inspirerende damene jeg vet om i den virituelle verden, er fotograf, blogger og stylist Camilla Jørvad, som holder til på gården Sigrids Minde på Ærø, i Danmark. Jeg fant henne på Instagram for lenge siden, og siden har vi fulgt hverandre, og utvekslet både tanker og kommentarer.

Camilla skriver åpenhjertig om en helse som er helt avhengig av et saktere liv, gårdslivet, bedriften hennes, samt forkjærligheten til natur og det kreative. Hun formidler tanker og følelser gjennom velskrevne tekster, og vakre bilder. Både av den vakre hagen sin, og øyeblikk av livet. Jeg ville gjerne prate med henne om hennes tanker om slow living og livets reise, fordi jeg blir så bergtatt av hennes evne til å formidle det som både er godt og vondt. Takknemligheten var stor da hun sa ja til å la seg intervjue her inne, for jeg er virkelig overbevist om at vi alle kan ha noe å lære av denne dyktige dama. Både om det å lytte til kroppen, til magefølelsen, ta vare på egne behov, og se seg selv.

Inne på Camilla sin nettside er noe av det første som møter oss denne setningen “Discover and create more beauty and connection in your everyday”. Har du hørt noe så vakkert? Les hennes betraktninger om livet nedenfor, og få noen tips til hvordan også DU kan leve litt saktere.

Slow living med Camilla Jørvad

Fortell om deg selv, Camilla. Hvem er du, hvor er du fra, og hva jobber du med?

Jeg hedder Camilla, jeg er 35 år gammel, og bor på den lille ø Ærø i Danmark sammen med min mand og to børn og vores hund, Molly, 2 katte og en masse høns. Jeg har arbejdet som international bryllupsfotograf i 10 år , men livet på landevejen sled for hårdt på mig og nu forkuserer jeg på hverdagen både privat med vores hjem og masser af ro og naturoplevelser og arbejdsmæssigt med livsstilsfotografering for familier, og selvstændige med et fokus på natur, bæredygtighed og kvalitet.

FF2B2955.jpg

Hvis du skulle beskrevet deg selv med tre ord, hvilke ord ville du valgt?

Kreativ, naturelsker og ansvarsbevidst

Hvordan havnet dere på øya Ærø? Fortell om det vakre øylivet deres.

Min mand er født og opvokset her på øen. Og da jeg var barn/ung sejlede jeg ofte på havet heromkring sammen med min familie. Mange somre har jeg faktisk ligget og dykket i den samme bugt som jeg nu kan kigge på hver dag fra vinduet i vores soveværelse :-) Da jeg var 19 flyttede jeg til øen for at arbejde som tjener i et år inden jeg skulle starte på universitetet, og for at komme lidt væk hjemmefra efter et par år som var meget traumatiske på grund af sygdom i familien.

At finde en kæreste var det sidste jeg tænkte på. Men kort tid efter mødte jeg ham som siden blev min mand, og jeg så straks i ham alt det jeg havde brug for, omsorg, stabilitet, humor og han elskede naturen og livet på landet ligesom jeg, og dog var han interesseret i verden omkring os og var selv på et punkt i hans liv hvor han havde brug for forandring. Hans forældre boede på gården som vi nu bor på, og jeg vidste fra starten at den fulgte med i "pakken". Jeg kunne se potentialet i stedet og at det kunne blive et lige så fantastisk sted som de områder og den gård jeg selv var vokset op på.

Gården blev en fælles drøm for os og vi ville begge gerne at vores børn kunne vokse op her. Så efter nogle år på fastlandet besluttede vi at overtage gården efter mine svigerforældre. I mange år rejste vi begge både i Danmark og i udlandet hver for sig i forbindelse med vores arbejder, og det var altid skønt at komme tilbage til roen her på øen. At have havet i baghaven er en daglig glæde. Men jeg kunne finde den samme ro omgivet af bjerge eller i en dyb skov. Jeg tror ikke man behøver at bo på en ø for at finde den samme ro og nærvær.

Du bor på en gård (Sigrids Minde), der du jobber med blomster, og fotografi. Fortell om veien hit. Hva var årsaken til at dette var veien du ønsket å gå?

På intet tidspunkt i mit liv har Sigridsminde og det arbejde jeg laver her været en del af en "plan". Jeg har blot været rigtig god til at lytte til min mavefornemmelse og langsomt har en masse små beslutninger i mit liv ført mig hertil. Og selvom jeg ELSKER dette lige nu, så føler jeg også klart at dette ikke er det sidste kapitel i mit kreative liv.

Skiftet fra international bryllupsfotograf til at kun fotografere elopements og små bryllupper her på øen var nødvendigt og tydeligt af helbredsmæssige grunde. Men da jeg i 2018 meldte ud at det ville blive mit sidste år som bryllupsfotograf var det langt mere sårbart. Intuitivt havde jeg længe mærket at det var det eneste rigtige træk, men jeg er også realist og økonomien skal hænge sammen for vores familie.

Vores gård her med jord, og dyr og renoveringer er ikke billigt. Men jeg vælger at tro på at det hele nok skal gå, og at det må være muligt at både elske det man laver og tjene penge samtidig :-) Jeg er DYBT lykkelig og allermest mig selv og i balance når jeg enten har hænderne i jorden og planter og graver og dyrker, og når jeg er i naturen med kameraet i hånden.

Du har en veldig god formidlingsevne, og skriver veldig godt om ditt liv. Hvordan begynte du med blogging?

Det er der virkelig mange der fortæller mig og det gør mig utrolig glad at andre mennesker kan relatere til det jeg skriver, men at blogge er nærmest en pinsel for mig. Jeg HADER at skrive! Virkelig. Jeg ville meget hellere kunne nøjes med at fotografere og "tale" gennem roen og livet i mine billeder. At blogge og skrive Instagram captions er blot et nødvendigt onde for at kunne få mit arbejde ud i verden.

Men jeg har altid været et meget disciplineret menneske, så da først jeg fandt ud af at jeg nok blev nødt til at skrive også, så brugte jeg rigtig meget tid på at læse om at blogge, lave skriveøvelser osv og lave aftaler med mig selv. Jeg gør det, men jeg hader det stadig :-D

Du tar fantastiske bilder, som du deler av på både blogg og Instagram. Hva betyr fotografi for deg? Fortell litt om hvordan du begynte som fotograf.

Jeg har altid tegnet og malet, også på det tidspunkt hvor de fleste andre børn holder op og begynder at interessere sig for andre ting. Langsomt blev kameraet mit værktøj i stedet for blyant og akvarelfarver. I mange år elskede jeg den fart hvormed jeg kunne skabe et smukt foto i forhold til de mange timer jeg brugte på at male et billede. Men nu mærker jeg mere og mere en længsel tilbage til langsomheden ved at tegne. Uanset hvad så føles kameraet som en forlængelse af både min fysiske krop og min sjæl, og på de tidspunkter hvor man indimellem er heldig og alt bare klapper og jeg får taget lige præcis det billede jeg forestillede mig eller noget der er endnu bedre, uanset om det er af naturen eller et menneske, så føles det somom det er mit formål her på jorden. Jeg synes selv det lyder meget fjollet hvis jeg siger det højt, men på dage som dem føles det somom noget andet arbejder igennem mig og jeg bare er en slags værktøj for noget meget smukt og større end mig selv.

Jeg vil snakke litt om konseptet «slow living», for du utviser stor åpenhet rundt temaet psykisk helse, og har åpenhjertig delt din historie om veien til et saktere liv på bloggen din. Fortell litt om dette. Hva var vendepunktet i livet ditt?

For mig vendte det hele helt klart da jeg gik ned med stress for ca 5 år siden. Jeg havde en masse traumer med i bagagen som jeg aldrig havde fået behandlet, og jeg havde bare et helt enormt stort "drive" og behov for at bevise for mig selv primært at jeg kunne noget, at jeg havde ret til at være her i verden. Jeg gik benhårdt efter det jeg ønskede uden at tænke over om det var sundt for mig, om det overhovedet var det JEG ønskede, men lod mig i stedet rive med i hvad der var bryllupsbranchens standard for success.

Jeg fik mine billeder udgivet på internationale bryllupsblogs, jeg bookede bryllupper i udlandet og havde fantastiske rejseoplevelser som jeg aldrig vil glemme, jeg kom flere gange i top 3 over Skandinaviens bedste bryllupsfotografer, og alle fortalte mig hele tiden hvor fantastisk det var, og hvor heldig jeg var osv. Men indeni fik jeg det bare værre og værre. Jeg fødte også begge vores børn i den tid. Og jeg følte aldrig at jeg var en helt god nok mor, og heller aldrig at jeg kunne være helt så meget "med" i branchen som mine fotografkollegaer som ikke havde børn. Det blev bare for meget og til sidst efter jeg i et par år havde ignoreret de fysiske symptomer på stress tog min krop over og sørgede for jeg satte farten ned. Jeg oplevede en serie af angstanfald og blev depressiv. Jeg lavede en grundig gennemgang af mit liv og hvad jeg egentlig havde godt af og hvad jeg egentlig havde lyst til.

Hva betyr «slow living» for deg? Og hvorfor mener du at «slow living» er så viktig?

For mig er slow living ikke bare et flyvsk begreb eller en trend. For mig er det en helt konkret tilgang til min dagligdag. Slow living for mig er at bevæge mig "langsomt" og roligt igennem min dag, både mentalt og fysisk. Jeg vil ikke løbe rundt som en hovedløs kylling. Jeg tror basalt set at den verden vi lever i idag er usund for mennesker og at nogle af os er mere sensitive og derfor reagerer tidligere på de negative konsekvenser end flertallet. Men egentlig kan jeg ikke lide at et roligere liv skal have en betegnelse. I en ideel verden burde det jo bare være livet, og den stressede, overfyldte, overstimulerede version burde være undtagelsen mere end reglen.

Samtidig er jeg også meget bevidst om at jeg er heldig at leve i den del af verden hvor det er muligt at bekymre sig om et "luksusproblem" som travlhed og at jeg har valget og mulighederne for selv at ændre på mine daglige omstændigheder, i stedet for at skulle leve med krig, flugt, naturkatastrofer, sult eller bomber i baghaven.

Hvorfor er et saktere, og mer tilstedeværende liv så avgjørende for akkurat deg og ditt liv?

Jeg er ret overbevist om at jeg ville være død nu eller indlagt på en psykiatrisk afdeling hvis ikke jeg havde reageret dengang jeg blev rigtig syg, eller hvis jeg var vendt tilbage til den stressende version af min hverdag lige så snart jeg fik det bedre igen. For mig er det altafgørende ikke at give mine traumer videre til mine børn. Det skal stoppe med mig. Hvis der er noget her i livet jeg gerne vil lære dem så er det at de har mulighed for selv at vælge deres tilgang til livet, til deres egne tanker, reaktionsmønstre osv, også selvom vi ikke altid har indflydelse på vores eksterne omstændigheder.

Det er jo ingen hemmelighet at mange mennesker har for vane å holde et høyt tempo i sine liv - Hva er dine beste tips for å roe ned i en hektisk hverdag?

- Jeg skriver alt ned, og har en fysisk kalender til alle mine aftaler. (Før i tiden var jeg en mester i at huske alle aftaler for alle i hele familien + alle arbejdsaftaler i mit hoved, og var stolt af at jeg aldrig behøvede skrive noget ned. Min hjerne var som et opslagsværk.) Efter jeg fik stress er min hjernekapacitet meget lille og ofte føler jeg mig helt konkret hjerneskadet/mindre intelligent end jeg var før.

- Jeg laver en lille liste hver morgen over hvad jeg gerne vil eller skal den dag (både arbejdsmæssigt og privat) og starter med det vigtigste. Jeg føler altid at jeg har haft en bedre dag hvis jeg kan se at jeg har krydset nogle gøremål af i stedet for at det hele er en udefinerbar masse i mit hoved, en liste som man aldrig kan nå til bunds i.

- Jeg gør mig umage for at bevæge mig roligt fra sted til sted. Hvis jeg er på vejen gennem haven for at fodre hønsene og lyset er smukt gennem træerne i frugthaven så stopper jeg op og står der lidt og nyder det. Jeg løber eller haster aldrig (medmindre jeg er ude på en løbetur ;-)

- Vi står relativt tidligt op og har valgt en skole til børnene som ligger meget tæt på vores hjem og hvor de får mad på skolen så vi ikke skal smøre madpakker eller køre langt så vi kan få rolige morgener og ikke skal stresse afsted.

- Vores børn går ikke til en masse sport og aktiviteter efter skole, jeg vil ikke have at hverken jeg selv eller de skal køre rundt fra det ene til det andet. Vores datter går til ridning og vores søn starter snart til fodbold, og det er det.

- Jeg sørger for der er masser af hverdage hvor de ikke har en legeaftale men hvor vi bare kan være, hvor de kan bruge deres fantasi, og kan "kede sig" lidt.

- Jeg booker kun fotoopgaver per mail, for så har jeg ro til at tjekke min kalender og mærke efter om det er en opgave som passer til mig. Da jeg gjorde det over telefonen sagde jeg for ofte ja til ting som ikke føltes rigtige, som ikke betalte nok, eller som jeg egentlig ikke havde tid eller energi til.

- Vi spiser så vidt muligt efter årstiderne og vores klima/hvad der naturligt gror her. Det sætter en helt naturlig bremse på farten i hverdagen hvis man følger naturens rytme, og selv dyrker/opfostrer så meget af sin mad som muligt.

- Vi lever så bæredygtigt som muligt uden at være fanatiske, jeg donerer rigtig mange penge hvert år til sager/organisationer/projekter jeg holder af - især ting der har med børn, natur, og sundhed at gøre, jeg er på Amnesty International's underskriftindsamlingsliste og jeg stemmer når der er valg (altid) men derudover læser og ser jeg ikke avis/tv/nyheder eller fylder mit hoved med en masse sørgelig/negativ information som jeg ikke kan gøre noget ved fordi det foregår meget langt herfra.

- Jeg gør mig umage for at have en positiv tilgang til de mennesker jeg "møder" i min dagligdag og tror som udgangspunkt på at andre vil mig det bedste, ligesom jeg ønsker det for dem. Jeg smiler og siger hej til folk jeg møder på gaden også selvom det ikke er nogen jeg kender, jeg giver et lift hvis der er en der har brug for det, jeg holder døren for andre og viser hensyn i trafikken når jeg kører bil. Jeg er altid klar hvis en ven har brug for hjælp. Og jeg gør mig umage for at "tale" til folk online som jeg ville gøre hvis jeg stod ansigt til ansigt med dem.

- Mindst 2 gange om året, en gang om vinteren, 1 gang om sommeren, (ofte mere end det) tager jeg en pæn lang pause fra Instagram, mellem 2-5 uger, og så vidt muligt også fra computeren. Offline perioder er så vigtig.


Hva gjør du for å ta vare på deg selv i tøffe perioder, og hvordan lytter du til din kropp?

Jeg er faktisk ikke særlig god til selv at opdage det. Det er som regel min krop som siger stop for mig. Jeg får nakkesmerter, smagen af jern/blod i min mund, jeg kan pludselig ikke huske navnet på den jeg står og taler med selvom det er en god ven og mit ordforråd bliver generelt reduceret voldsomt i perioder hvor jeg er presset. Så er det tid til at skabe lidt luft i kalenderen, aflyse eller udsætte en aftale, gå en tur, give børnene en fridag fra skole så vi kan hygge el.l.

Hvem ser du mest opp til?

I verden, af personer jeg ikke kender personligt får jeg stor inspiration fra fx coach og filantrop Marie Forleo og forfatter Elizabeth Gilbert. I mit personlige liv er jeg ekstremt heldig at være omgivet af mange stærke, sårbare, kærlige, kreative veninder, som inspirerer mig dagligt enten som mennesker, mødre, forgangskvinder, forretningskvinder. Nogle af dem jeg kan nævne er (på IG) Maj @majmy Sol @treeandearthcreams Maria @mafyno

Og så er der min lillebror som er 8 år yngre end jeg. Han er lyset i mit liv. Hvor jeg skal kæmpe mig til min positivitet og har en naturlig tendens til at være selvkritisk og fordømmende er han ubesværet kærlig, åben, tolerant, omsorgsfuld, intelligent, og indsigtsfuld. På grund af vores aldersforskel påtog jeg mig en masse voksenansvar i en meget ung alder og beskyttede ham så meget jeg kunne. Han er som jeg forestiller mig jeg kunne have været hvis ikke jeg havde været igennem de oplevelser jeg nu engang har. Han er ikke perfekt ;-) men han er mit forbillede.

Har du lest noen bøker som har gjort inntrykk på deg?

Mange af mine følgere og læsere spørger om netop dette, og derfor lavede jeg for noget tid siden en virtuel version af mit eget lille bibliotek/bogsamling, som ligger på min hjemmeside her: https://sigridsminde.com/the-sigridsminde-library

Men mine absolut yndlingsbøger som har haft mest varig indflydelse på mig og mit liv uanset kategori er:

Big Magic af Elizabeth Gilbert

The New Homesteader af Nick og Bella Ivins

Den Levende Have af Claus Dalby

The Edible Garden af Alys Fowler

Denne dag, et liv - biografi om Astrid Lindgren af Jens Andersen

Skymeadow af Charlie Hart

Life In A Cottage Garden af Carol Klein

Jamie At Home af Jamie Oliver

The Joy of Less af Francine Jay

The Power of Now af Ekhart Tolle

Within af Dr. Habib Sadeghi

A Kitchen In France af Mimi Thorrisson

Til sist - hvis du kunne fortelle noe til verden, fra dypet av ditt hjerte - hva ville det være?

At vi alle kommer af det samme liv og lys, både dyr, mennesker og planter, det hele hænger sammen, så behandl alt levende med respekt, så respekterer du også dig selv.■

Takk for et fantastisk, hjertevarmt intervju, Camilla.

Gi henne bloggkjærlighet, og titt innom både blogg og IG-konto. Jeg lover - de er begge verdt en titt. Bloggen finner du HER. IG-konto finner du HER.